Som du kunne se i mit indlæg fra marts måned har jeg været i gang med et maleri. Jeg har haft det til at hænge længe på min væg, hvor jeg har taget det end fra tid til anden og tegnet lidt på det. Det endelige resultat kan du se her. Jeg er selv blevet ret tilfreds, og nu synes jeg, at jeg kan kalde det færdigt - jeg kan dog ikke udelukke at det kommer ned fra væggen og bliver tegnet videre på, men nu må vi se.
Som det ses her til højre er jeg i gang med et andet billede. Dette har jeg gjort sideløbende, og egentlig haft det som backup, hvis jeg havde lyst til at tegne, men ikke turde tegne på det andet billede. Selvom dette billede har været som reserve er jeg alligevel sikker på, at jeg nok skal blive tilfreds med resultatet. Tuscherne er rigtig lækre at lege med, og med fingeren kan man nemt skabe forskellige nuancer af farverne. Det er også nemt at tegne oveni, hvis man har lavet en fejl.
Jeg synes faktisk, at jeg tit får noget godt ud af at lave en "fejl" i mine tegninger. Fejlene kan nemlig ofte rettes til at blive til nogle sjove figurer. F.eks. prøvede jeg at tegne en kat nederst i højre hjørne. Den synes jeg dog blev ret grim, så nu er det en fugl, hvor kattens ører er blevet til næb og fjer.